Tenuta Cavalier Pepe er beliggende i Taurasi-distriktet i Campania, i kommunen S. Angelo all’Esca. Vinhuset er et familiedrevet foretagende ejet af familien Pepe, som udover vinbrug også driver både restaurant og bed & breakfast i området.
Cavalier Pepe besidder ca. 35 hektar marker i ca. 300-350 meters højde og producerer alle de mest kendte vintyper fra regionen, herunder Fiano, Greco, Falanghina, Irpinia Rosso og Taurasi. Fælles for dem alle er det yderst fornuftige pris- og kvalitetsforhold.
Vinhuset stormer i disse år kvalitativt frem, og da vi i april 2010 smagte vinene for første gang på VinItaly i Verona, var der ingen tvivl; huset var klart blandt de bedste producenter fra området - og endda til fornuftige penge! Desuden bemærkede vi tydeligt en mere imødekommende og åben vinstil end hos mange af de øvrige producenter fra Campania.

