Il Marroneto

Il Marroneto er et lille vinhus drevet med stor passion af den ambitiøse og karismatiske wine maker, Alessandro Mori. Vinhuset er beliggende lidt udenfor den idylliske Montalcino by, på den nordlige side af Montalcino-bjerget. Fra terrassen har man frit udsyn til Sienas tårne i det fjerne.

År efter år frembringer Il Marroneto traditionelle Brunello di Montalcino og frugtige Rosso di Montalcino på højeste niveau, som de har gjort det med deres klassiske Brunello’er de seneste 25 år. Alessandro Mori’s respekt for terroir’ets særegenhed viser sig tydeligt i hans vine, som er tro mod den tradition og jord, hvori en af Italiens mest ædle vine har sin oprindelse. Il Marroneto er således at betragte som et ærketraditionelt Brunello-hus, der på traditionalisternes side tilhører den absolutte elite i Montalcino.

  • IlMarroneto_house.JPG
  • alessandromori_sofa.JPG

Se produkter fra vinhuset

Til producentoversigt